Tranekær Slotskros historie

Denne bygning er efter mit skøn den meste statelige bygning, generalløjtnant grev Frederik Ahlefeldt Laurvig lod opføre i sin nye lille ”fyrstelige stad,

Gæstgivergaarden

Mon det ikke var bygmester Henrik Berggreen, der var mester for dette. Der har været arbejde til mange både murere, snedkere, tømrer, glarmester, sadelmager og arbejdsmænd var kaldt til fra nær og fjern. Gravemaskiner fandtes ikke. Mange har været i gang med at grave ud først til kælderen. Kroen stod færdig Grev Ahlefeldt havde søgt om tilladelse til at få værtshuset kunne blive kongelig privilegeret. Denne bevilling kom.

Gæstgivergården blev den 14. april 1803 kgl. privilegeret. Hvem der blev ansat som værtshusholder er jeg ikke klar over I folketællingen 1787

København, Hof & Militæretaten, Kongens Regiments 8. Musketerkompagnis Kaserne i Sølvgade: Friederich Reichman, på 26 år, ugift, musketer. Ikke søgt ham i F.T. 1801.

Han var blevet gift før 1812 med Anna Bay, der var født 1785, antagelig på Jægergaarden, Tranekær, datter af skytten Hans Christensen Bay og hustru Anne Cathrine Jensdatter, Anna tjente i 1795 i Korsebølle Kohauge.

Hendes far var efter at have været jæger/skytte her i Tranekær nogle få år fra omkring 1783-84 blevet skovfoged i Vartouhuset, Vestervænget ved Nygaard, også kaldet Frølichsstedet og Helvede, Søndergade Nr 87, hvor han døde i 1795, enken og børnene kom tilbage til Tranekær. Enken blev gift med ungkarl Hans Jacobsen Strandby.

Anna Bay havde som sine søskende tjent på slottet før 1807, er der endnu den 24.-31. maj 1807.

Mon Generalen ikke havde fristet den unge pige, Anna Bay, som det var sket med søstrene Bodil og Inger og hvem ved måske flere!

Hun bosatte sig en tid hos ridekarl Albrecht Madsen og konen Inger Hansdatter, som var hendes søster på Slotsgade 47/49. Her nedkom Anna Bay med tvillingerne Frederik Johan og Caroline Wilhelmine den 17. august 1807. Det havde været rart med en kirkebog. Børnene blev vac. af Generalen, som antages at være faderen. Anna Bay er nævnt den 14. februar = 2. søn før fastelavn, 1808 i huset på Slotsgade 47/49.

Lensgrevinden havde i flere år været meget ked over at hun ikke kunne skænke lensgreven en søn, der kunne følge efter dem. Så var der sket det, at deres eneste datter Elise skulle have barn, Generalen blev rasende over at hun ikke havde passet bedre på datteren. Lensgrevinden havde prøvet at skjule datterens graviditet. Skilsmisse blev påbegyndt.

Grevinden var efterhånden blevet dårligere og kunne ikke stå Greven tilpas. Generalen menes at have sat hende på porten. Lensgrevinden og datteren forlod Tranekær Slot. Lensgrevinde Charlotte havde troligt fundet sig i Grevens sværmerier, der ofte fik følger, men sådan var det, man skulle finde sig i meget. Grevinden forlod sit kære hjem Tranekær slot og manden, som hun sikkert stadigvæk holdt af og mange andre venner, hun havde kendt i mange år. Hun flyttede ind på Ludvigsborg ved Egernförde for at få ro i sindet og komme til kræfter, måske ved lidt klaverspil, da også hun var meget musik interesseret. (Lensgrevinden døde vist i København 1812, kun 48 år gl.

Hvem var de første gæstegivere!

Anna Bay tjente atter på Slottet før 23. oktober 1808. Grevens søster opholdt sig på Slottet. Der kom fine gæster på Slottet ikke mindst på grund af Englænderkrigen, da fjenden lå i bæltet. Det var blevet besværligt at komme over Bæltet og alle de spanioler. Grevinde Charlotte Schimmelmann, statsmanden H.E. Schimmelmanns norskfødte frue, der netop havde besøgt sin søster på Brahetrolleborg strandede også på øen, en varm juni dag. Da hun og rejseledsageren nåede Rudkøbing blev hun mødt af Hr. Juel fra Taasinge, der forklarede vanskelighederne ved at komme videre, englænderne lå rundt omkring i bælterne om Langeland.

Selskabet nåede Tranekær. Hun lod sig indskriver på den nye Gæstgivergaard om natten, det var noget under hendes stand. Den første hun så var en fransk kommissær i fuld uniform på flugt, da alle 100 mand havde forladt øen. Madam Schimmelmann lod næste dag sin tjener overbringe en forespørgsel til Hr. Greven, der var øverstbefalende, hvorledes hun kunne komme med en båd fra øen. Hr. greven med alle sine adjudanter(officerer) og seks dragoner m. fl. til Gæstgivergaarden.

Greven inviterede straks grevinden. Hun bad ham inderligt, trods de små uvante forhold om at måtte blive og hvile lidt på grund af den frygtelige varme. Kl. 18.00, som aftalt, holdt grevens smukke køretøj for at hente grevinden og ledsagerne. Kusken var fornem klædt og tjeneren i røde livré, så hun kunne forlade dette skrækkelige sted. på Slottet blev hun venligt modtaget af grevens søster fru Hedemann fra Brolykke

Der blev serveret en meget pæn soupé, der var som til daglig. Hun var nok bedre vant, en hyggelig passair så det blev lidt sent, og en god seng. Der var et hyggeligt ophold på det gæstfrie slot. Det var ikke ualmindeligt at så fine damer dukkede op, når de var på gennemrejse, grevinde Moltke havde også besøgt slottet i maj eller juni 1808

Mon ikke Generalen fik den lille Anna Bay gift med Frederik Reichmann, der blev gæstgiver efter 1809 før 1812. Desværre mangler kirkebøger, han må da være godt 50 år, der var ca. 23 års aldersforskel.

Det kan tænkes at den nye gæstgiver også har fået job som opsynsmand for befordringen på Langeland. Generalpostdirektionen. Posten gik vel fra Spodsbjerg Færgebro til Taars. Poststationen var også her i Tranekær. I den anledning blev der holdt ”skipperfest” på Gæstgivergården, der blev talt længe om.

I dette nye værtshus mødtes sikkert alle grevens musikanter og måske havde de også fruerne med og andre bedre stillede som, slotsbetjentene. Der var regler hvordan gæstgiverstedet skulle drives. Ikke noget med hasardspil og andet spil. Det var svært at overholde. Grevens overordnede havde pligt til at efterse hvordan det gik for sig og hvis der skete andet ulovligheder. Der var altid nogle til at angive hvis det gik for vidt. De der holdt tilsyn opdagede ved en lejlighed hvor det rigtig gik for sig kom ind, konfiskerede straks kontanterne på bordet. Gæstgiveren og de tilstedeværende måtte næste dag stille og bekende deres brøde. Det optrin er måske nævnt i nogle af Grevskabets dokumenter på LAO, som jeg ikke har stødt på og ved derfor ikke om det var i gæstgiver Reichmanns tid ej ikke hvilke bønder, og andre folk der opholdt sig der, det pågældende tidspunkt. Men hvorfor kom jæger Reichmann fra Gæstgivergaarden, havde han brudt reglementet.

Han forsvinder, Anna blev gift i Tranekær med Hans Jørgensen fra Ennebølle mølle, de boede i Lille Snøde, da Annas tvillinger blev konfirmeret i 1821 Frederik Johan Reichmann og Caroline (Charlotte) i Snøde kirke. Begge velbegavede og velopdragne. Børnene blev på egnen, hvor der er efterkommere. Bl.a. Finn og Tommy Rasmussen på Slotsgade i Tranekær, som sikkert også kan tælles sammen med andre efterkommere af Generalen. Poul Georg i Højby m.fl.

Jomfru Margrethe Winther ca. 34 år var på slottet i 1812, jomfruen blev gift, med kældermester L. Pinquelÿ. Madam Pinquelÿ er også nævnt på Tranekær slot i 1813, som det ses i kirkebogen. Hun var vel ikke slægtning til skytten Winther, der opholdt sig på slottet omkring 1801 og det gjorde smeden datter også. En lille Christian blev født 1803, men hvem var faderen. Moderen blev antagelig gift med Winther lige inden drengen blev født på Jægergaarden. Men året efter kaldes hun enke! Det planlagte ægteskab gik altså ikke. Skytten Winther døde i 1811. Den lille Christian Winther voksede op hos bedsteforældrene.

Den nye gæstegiver blev i 1813 tidligere kældermester på Tranekær Slot, Louis Pinguelÿ, der havde været med i starten af fabrikken. Hans kontrakt på gæstgiveriet er dateret den 1. november 1814. Han var født i Lausanne i Schweiz. Han var vist uddannet vinsmager/ kom til Danmark 1803 blev gift 1813 med Margrethe Winther.

Datteren Suzette er født den 18. dec. 1813 på Gæstgivergården: Båret af jomfru Kraütler på Brolykke, der antages at være slægtning kusine eller veninde til Pinquelÿ. indsæt fadderne :

Som Beboeren af det priviligerede Vertshuus her i Trankier Luis Pingly i Henseede til Udøvelsen af Vertshuusholdet bør opfylde:

Han efterlever nøje den mig forundte Kongelige allernaadigste Bevilling paa Vertshuusholdet, dateret den 14de April 1803, som er ham overleveret, og af ham stedse bør bevares til nødvendig Efterretning.
Giestgiveren forholder sig i Henseende til Betalingen for sine Vahre og Logie aldeles efter den Taxt, som Politiet Tid efter anden bestemmer ham saaledes at han stedse i saa Hienseende, kan staa til Ansvar.

Han bør altid beflitte sig paa at holde gode sunde Vahre for Giesterne, og varte dem paa det beste og expiditeste, samt med got og forsvarligt Maal, saaledes at ingen i slige Tilfælde kan finde Aarsag, at føre grundet Klage.

Ligesom det er Giestgiverens Pligt, saavel ved Dag som Nat, imod Betaling at forsyne Reisende med de Forfriskninger som de ønske, og som efter Omstændighederne kan overlade Dem, saaledes indskerpes Han paa det alvorligste ikke at tillade at Almuens Folk eller Andre hos ham hensette dem for at spille Hazart, Spil med Kort eller Tærning; Lige saalidt maa han give nogen at drikke mere end de kan taale for at beholde Forstandens Brug, eller tillade at der yppes Klammerie eller Slagsmaal, da han i Tilfælde nogen af Giesterne opføre sig utilbørlig, bør med Lemfældighed forebygge al Ulempe, og hvis de endda ikke vil holde dem rolig skal han paa det hurtigste reqvirere Politiemæsterens Assistence, og i hans Fraværelse Sognefogedens som paa lovlig Maade skal tilveiebringe den fornødne Orden og Fred

Ingen Udbekiendte maa inlogieres uden først at forevise Pas, og skulle de enten ingen have eller samme findes tvivlsomt, da bringes slige Personer til mig, eller i min Fraværelse til Birkedommeren. –
En Bog skal indrettes, hvorudi enhvær som har logieret en Nat paa Giestgivergaarden skal indskrive sit Navn samt om han har noget at klage eller han har fundet sig fornøiet, hvilken Bog af mig Maanedlig bliver efterseet.

Naar Reisende ikke absolut behøve særdeles Opvartning skal alt Selskab vare hævet hvær aften i det seneste Kl. 11, da de som der endnu befinder sig, maa erindres om, at Tiden er udløben, fordie de kan forføie dem bort, hvorefter den Yderste Dør tillukkes med Laas, som igien fratages hver Morgen om Sommeren Kl. 5, og om Vinteren Kl. 7, med mindre Reisende om Natten skulle forlange logie eller nødvendig Forfriskning.

l det øvrige bør Pingly vare og blive mig ansvarlig for at Vertshuuset føres ordentlig og aldeles efter ovenstaaende Forskrift, da han i modsat Fald ikke allene ei kan beholde eller nyde got af det ham nu overleverede Privilegium, men han skal endog imod et halvt Aars Opsigelse forlade Stedet. –
Saalænge for melte Luis Pingly som ovennævnt forestaaer Vertshuuset her i Byen, maa Han og Hustru uden Afgift til mig, beboe og bruge de dertil opbyggede og indrettede Huuse hvilke nu med Indretninger i complet Stand af ham ere modtagne og saaledes bør vedligeholdes, følgelig bør han forsyne samme med hvad smaae Reparationer de Tid efter anden kan behøve, hvortil hører Vitning indvendig og udvendig samt Snedker- og Glarmæster arbeide, saa og Tagets Vedligeholdelse; saa skal Han og betimelig anmelde, naar noget af betydning derved Mangler. – Den i Privelegiummet til den Kongelige Casse bestemte aarlige Afgift, betaler han selv til vedkommende Amtstue. –
Paa Giestgivergaarden maa intet Bal, Maskerade eller Comedie Selskab holdes, heller ikke maae Omreisende tillades der at vise Kunster, uden Pingly i Forveien har erhvervet mit Samtykke. –
Tranekier Slot 1ste Novb. 1814.

Gæstgivergården var indrettet med: 1 gang, en stor skænkestue, 1 lille skænkestue, her var ophængt der var kommode, fyrretræskommode, spejl med forgyldt ramme, 1 endags ur med futeral. Major Steensen Leth på Egeløkke lånt gæstgivergården et barometer, der var hængt op på væggen, 1 rundt bord med skuffer 6 læderbetrukne stole. I salen som var og er til venstre var der 12 stole, flere borde rundt omkring så folk kunne sidde og hygge sig, som der også var i de to skænkestuer. Gæsterne havde også mulighed for at spille ved dertil opstillede bord, der var ophængt 11 lamper med jernplader samt nogle bliklamper, et par spyttebakker, folk spyttede dengang. Der var opsat 4 store spejle på væggene, der var vel 3 vinduer mod både vest og øst, gardinerne her var med frynser. der var vist også en elfenbens spillemaskine, et damspil, så folk kunne blive underholdt.

Der var køkken, børneværelset, her havde Jomfru Lund da hun blev gift med skovridder Weber lånt Madam Pinquelÿ, der var bord, stole og 4 urtepotter med blomster, 1 skabssengested, 1 rød natpotte, en kakkelovn var opstillet her, her var 1 vindue med gardin og rullegardin.

Wilhelms kammer, tjenestepigernes kammer, 1 sengekammeret, et portræt af ejeren Grev Ahlefeldt-Laurvig, et chatol med opsats, her var 6 urtepotter med blomster, 2 bure med kanariefugle med glas, 1 brunmalet bord, 4 stole dertil, 1 barometer et bord mere, 4 små skillerier med forgyldte rammer. 3 små skellerier, spisekammer, gæsteværelse i øst og vest i dette var der 4 skillerier, natpotte og spytbakke, på bordene i disse var der voksdug, i begge værelserne var der spejle med brune rammer.

Der var 5 kakkelovne i den nye bygning, der var skabssengesteder. Men som noget nyt var der syet og ophængt både fine gardiner og rullegardiner. Der var hygget i gæstegivergården med med flere kulørte blomster dekorerede urtepotter, på væggene fandtes spejle billeder og skillerier Krambo samt en kælder,

På loftet var et pulterkanmmer/depotrum ved siden af det, var et …. hvor man opbevarede et bord, dyner m.m. På selve loftet var der anbragt en masse bl.a. humle, boghvede og alskens ting man kan opbevare sådan et sted. Ekstra sengested m.m. og som før nævnt kælder, hvor øl og vin blev opbevaret, den var vist lidt spændende.

Måske findes en beskrivelse over bygningen i en brandtaksationsprokol. Her var baghus, kostald med plads til heste og køer, vognport, bryggers. mælkestue. Det var ved at komme på mode, at der skulle anlægges lysthave, det havde greven og grevinden været vant til hvor de kom fra. Det blev der også her, hvilke planter man havde, kan der kun gættes om, men der var lysthus, hvor der var opsat bænke, haven antagelig anlagt af slotsgartneren, der også sørgede for levering af planter og blomster til stedet.

I dette nye værtshus mødtes sikkert alle grevens musikanter og måske havde de også fruerne med.

Husmand Peder Eilersen på Slotsgade 63 overlod sin jord til gæstgiveren i 1817, det var matr 10a. htk. 1.0.1.21/6 der som det ses på matrikelkortet bl. a Sande engen ca 6 tdr. ld. og øst for Stengadevejen ved Kidhaugen 2 tdr. 4 skp. og ved Østerstrand ca 1 td., der til gengæld skulle have aftægt herfra. Bygningerne havde gæstgiveren også ret til Indfæstningen 200 Rdlr hvoraf de 100Rdlr er betalt, de resterende 100 rdlr skulle betales inden februar månedsudgang 1817. Lolchgaarden, matr 11a jord ved siden af.

Louis C. Pinquelÿ i Tranekær før 1812 eller meget før, han var grevens kældermester og var engageret i starten af Fabrikken.

Pinquely var blev handelsmand, der var krambod på gæstgivergården, det var der måske allerede i Reichmanns tid, som sikkert er passet af en medhjælper.

Madam Pinquelÿ passede gæstegivergården. Pinquelÿ, der var 44 år, da han startede her. Opkøbte bl.a. smør og korn m.m. , især på Nordlangeland, i Nyborg i Lybæk, Altona, Hamborg, fik varer fra Grevens fabrik, hans tidligere arbejdsplads.

Pinquelÿ var næste altid på farten. Madam Pinquelÿ klarede paragrafferne herhjemme, Han op købte korn, øl, vin, brændevin, smør og alverdens andre varer. Havde faste leverandører og aftagere. Han købte øl og andet på fabrikken, vin i Flensborg og København.

Det var dårlige tider man fandt rundt omkring i landet på at lave der kunne trykkes værdisedler. Det skete i Hempels trykkeri (avisen) i Odense.

Fra samme tid en anden kroholder og handelsmand Jacob Alberth Ørsted – en bror til opfinderen af elektromagnetiske HC Ø. og statsminister Anders Sandøe Ørsted. (Nørregade 1 fra 1812-1830) og flere andre søskende. den ene havde belånt apoteket uden faderens viden og en blev udvist af landet. En købmand i samme by var Lorentz Lange Østergade 4 ( 1802-1816), ( senere en del af Østergade 12-14) også offentliggjort noter – trykt i Odense … Hempels Trykkeri det i Fyens Stiftstidende?)
Pengene havde gæstgiver og handelsmanden Pinquelÿ ikke så meget forstand på, men der var knaphed alle vegne. Han havde flere steder kontrabøger, hvor han handlede.

Også her begyndte det at knage omkring 1817-1819.

Tjenestepigen på stedet, der måske var ansat her pr. 1. maj 1818 tidl. skovrider Johan Nielsens datter Charlotte, sidst i juni havde gæstgiveren været i lag med tjeneste pigen, det havde fået følger. Jomfru Ingeborg From fra Rudkøbing havde tjent her. Der var uroligt meget utugt når vi ser kirkebogen.

Folk krævede deres penge fra forskellige sider. Jorden brændte under handelsmanden!. Han havde midt i februar 1819 hos politimesteren fået anskaffet sig et pas, så han kunne drage af sted til Hamborg med sit opkøbte korn og flere andre varer. Madammen havde også anskaffet sig et pas, så hun og børnene kunne rejse til Odense ved en given lejlighed. Gæstgiveren drog af sted til søs med en del korn og andre varer, som han plejede, det var sidst i februar. Sejlede Pinquelÿ fra Rudkøbing, fra Vesterstrand eller kørte han helt til Bagenkop for at sejle derfra, fra det Nordlige Langeland, Vestervænget, Østrehuse, hvorfra der var sejlads, men nærmeste til Nyborg København og Kiel. Det vides vist ikke. Ingen var sat til at passe gæstgiveriet i hans fravær, men madammen var der, som hun plejede. Madam Pinquelÿ havde i al hemmelighed pakket det mest nødvendige, var klar til at forlade det dejlige hjem og alt.

Det rygtedes snart at der kunne være noget galt. Myndighederne mødte op. Den 1. marts 1819 Generalløjtnant Frederik Ahlefeldt lod fra administrationen sende skifteforvalter Niels Andersen Hesselbjerg, da en del kreditorer havde gjort fordringer hos gæstgiveren samt to vurderingsmænd musicus Eigler og kleinsmed Mogensen.

På gæstgivergaarden var Madam Pinquelÿ med sine to små børn, krokarlen og tjenestepigen. Hesselbjerg blev vist til chatollet med værdipapirerne, der blev undersøgt noget blev beseglet og sølvtøj taget i forvaring. De gjorde en rapport. Administrationen ikke kunne fremme/nå mere denne dag, men meddelte at de ville kommer tilbage d. 4. Marts kl. 10.00. Da de ankommer finder de gæstgivergaarden tom, konen og børnene havde forladt stedet dagen før.
Skovrider Nielsens datter Charlotte var højgravid og ventede nu Pinquelÿs barn.

Der blev sendt bud til Rudkøbing, en skulle have opsyn med gæstgivergaarden, hvis nogen kom rejsende den udvalgte blev jomfru Børkop. 

Bekjendtgørelse

Da Fæsteren af Gjæstgivergaarden og dertil liggendes Boelssteds Jorder her i Byen, Louis Pinquely, som saavidt vides er fød i Lausanne, efter at have ladet sig meddele Pas til Hamborg fra uvedkommende Politimester den 16. forrige måned er bortrekst til Søes med en deel Kornvare og andre Sager, uden der at have efterladt nogen Bestyrelse i sin Fraværelse, ei heller senere har meldt sig; og hans Hustroe faa Dage derefter ligeledes reiste bort med Pas til Odense; saa har det været nødvendigt at tage Boet under lovlig Behandling og Varetægt, for saavidt mueligt at konservere og anvende samme til den meget betydelig Gjeld, som derpaa hefter.

I Anledning af ovenmeldte Loui Pinquelys og Hustores mislige og mistænkelige Forhold, blive de herved 3 Gange efterlyst i Stiftetets Aviser, Kjøbenhavns Statstidende, Altona Merkur og Hamburg Korrespondent, og tillige med Aar og Dags Frist fra Dato, indkaldede at indfinde dem paa deres Boepæl heri Byen, da de i manglende Fald, naar Varselstiden er udrunden, vil have tabt den Besiddelses= og Brugsret, som de efter ihændehavende Dokumenter saalænge maate kunne gjøre gjeldende. 

Da forrige Gjæstgiver her i Tranekjær, Ludvig Pinquely, for en 4-Ugers Tide siden har absenteret sig, og nylig ved Skrivelse til Hs Højgrevelige Exs´cellence Hr. Generalliutenant Greve ad Ahlefeldt Laurvig til Grevslabet Langeland & c.c har renonceret paa Fæsteret til G j æ s t g i v e r s t e d e t her i Byen under bemeldte Grevskab; saa bliver nu samme Gjæstgiversted – som for faa Aar siden af Nye er bygget og vel indrettet, med en Hauge, beliggende tæt ved Landeveien fra Rudkjøbing og Nør paa Landet – med det tilhørende Privilegium og tillæggendes 10 Tønder Sædeland omtrent paa Nye bortfæstet ved offentlig Auction i selve Gaarden Løverdagen den 24. April førstkommende om Formiddagen Kl. 10 Slet, paa de konditioner, som ved Auctionen vorder bekiendt gjorte og som 8 Dage i Forveien ere for Lysthavende til Eftersyn her paa Inspectoratskontoiret og hvoriblandt denne: at Gaarden og Gjæstgiveriet med Tilliggende, strax eller til næste 1. Mai kan tiltrædes, samt at i Værelserne forbliver som Inventarium 5 Stkr. Amukke gode Jern=Kakkelovne.

Endnu en gang ved 20. December 1820, hvor krav fra 108 personer beløber sig til 18.387 rigsdaler. Kommissionen besluttede, at den sidste indsamling ville være d.28. december, hvor den endelige beslutning blev lavet. Her blev pengene fra bohavet uddeles til kreditorerne, og jeg kan se, de blev omkring 25% af deres efterspørgsel. Sagen endte i 1820 med en Rigsbanco daler Manco af 15,000.

Familien kom til Schweitz, han havde i længere tid uden held søgt om pas til Frankrig, endelig lykkedes det at komme til Lyon, mon ikke Margrethe madame Pinquelÿ blev i Schweitz

Pinquely er i Geneve 1820 i Geneve og en søn Pierre , døde der 1831. Pinquelÿ døde i Frankrig. Margrethe Winther var vist født i Skanderup.

De nye gæstgivere var fra Odense, Sigismund Hein og Levin Bendixen. Dateret den 14. juli 1819 fol. 166, 177, 251

I behagelig skrivelse af 3. d. måned Har deres Exellence henstillet at Heine og Bendix Levinsen af den mosaiske tro til hvem gæstgívergården ved Tranekær Slot er overdraget måtte udnævnes til opsynsmand ved befordringsvæsenet sammesteds i stedet for den bortrømte L. Pinquelÿ

I anledning heraf og da Direktionen ikke finder det passende at overdrage bestillingen til et firma eller en moralsk person, men ønsker helst at have en enkel eller physisk person at holde sig til, så navnligen opgivet hvem af bemeldte nye besiddere af gæstgivergården der anses for bedst skikket til at styre opsynet ved befordringsvæsenet og hvem man således derefter vil udnævne. 

Hein blev ene om gæstgivergården og fik jobbet som opsynsmand den 13. juli 1819

Salomon Hein, der var af jødiske afstamning, jøderne levede også her i landet i gettoer. Han var født i Hamborg den 5. junius 1792, søn af købmand Hein Moses og hustru Telzchen født Ruben af den mosaiske tros bekendelse er efter foregået undervisning og aflagt trosbekendelse i går den 1. julius 1821 2. søn ef. trinitatis her i Tranekær kirke, blev døbt og optagen i det kristne trosamfund i dåb blev givet navnet Sigismund, hvorved hs excellence generalløjtnant og storkors af Dannebrog ordenen grev Fr. von Ahlefeldt-Laurvig fra Tranekær slot, regimentkirurg Wengel, inspektør A. Schell, avlsforvalter Thomas Boiesen og sekr. Voigt alle af Tranekær var ovennævnte som vidner og faddere ved dåben. 

Den 35-årige Sigismund Hein blev gift den 6. dec. 1827 i Tranekær med den 21-årige Anne Susanne Mogensen, der måske tidligere havde arbejdet på Slottet. Forlovere var Th. Bojesen og J. Mogensen. Anne Susanne var født den 27. december 1805 i Rudkøbing, datter af kleinsmed Johan Henrik Mogensen og hustru Cecilia Marie Vild, Slotsgade 88. Faderen blev senere sognefoged

En rigtig forretning blev vist indrettet omkring 1867-68. From blev afløst af kbmd Ploug sidst i tredserne. Forretningen havde indgang i syd gavlen. 

Niels Nielsen 10a 36e er født på Svalebøllevej søn af hmd. Niels Pedersen Paaø og hustru Kirsten Clausdatter 

Købmand Niels Nielsen overtog gæstgivergaarden. Han fik en kusine i huset, jomfru Methea Cathrine Møllmann, der var blevet ringforlovet med Christian Feldt, maler Feldt søn.

Mette Cathrine var født den 15. april 1847, datter af afdøde skibsfører Johan Arnold Møllmann og hustru Ane Margrethe Pedersdatter Krogh, hun var født i Rudkøbing, boede i Rørvig, da de fik efterretning om faderens død ved Sierra Leones kyst i 1860. Familien rejste straks tilbage til Langeland. Moderen og morbroderen startede købmands forretning på Lejbøllevej 1 1860-61. 

Gæstgiveren brændte varm på pigen og hun fik de samme følelser for ham. Hun blev med barn Mette Cathrine måtte brødebetynget gå til sin Christian for at ophæve forlovelsen efter 1 helt års tid, hun havde bedraget ham i 3 mdr, det var lidt flovt.

Gæstgiver Nielsen og den 21-årige Methea Cathrine Møllmann i Tranekær. Blev viet den 19. august 1868. Forlovere købmand Hans Chr. Krogh i Lejbølle. Niels Pedersen Paaø i Svalebølle.

Det varede en tid inden Madame Nielsen viste sig på gaden i Tranekær. Mette Cathrine ned kom med en søn den 15. april 1869, der blev opkaldt efter bedsteforældrene og døbt:

Slagter Frits Julius Iversen er født i Tryggelev søn af slagter Jacob Iversen blev den nye gæstgiver viet i Tranekær den 24. juni 1899 med pigen Anna Marie Kirstine Holm var datter af graver Hans Peder Holm og MarentineHansen,Tranekær
En masse postkort fra Tranekær stammer fra omk. 1905-10. Iversen havde eneret på disse her i byen, der blev posthus.

Frits Henning Holm Iversen blev gift med Karen datter af malermester Daniel Weesch og hustru Marie i Lejbølle, Henning Iversen var faldet for Karen ved en karnevalsfest på stedet, hvor hun var klædt ud som sommerfugl. Sønner Folmer og Helge. Henning Iversen og Karen blev skilt.

Helge Iversen fik børnene Peter og Susanne. Ing. ved Haustrup, Odense. Folmer ingen børn . (efter Karen Iversens bisættelse i Bøstrup kirke var der mindehøjtidelighed på gæstgivergården og på gravsten er sat en lille sommerfugl. 

1953 blev gæstgivergården solgt til Overtjener Carl Gammelholm og fru Inger. Gammelholm havde været overtjener i restaurant Grønningen. Inger var født i Rudkøbing, datter af slagter Chr. Olsen, Chr. Olsen Christiansen, der var født den 20. sept. 1883, båret af Caroline Christiansen i Fuglsbølle, hmd Rasmus Mogensen i Gl. Skr. avlskarl Rasmus Christiansen på Skrøbelevgaard

og hustru Kirstine Lauridtsen, der var født den 3. marts 1889 i Gjellerup, konf. i Rudk. 19. april 1903 gift den 14. nov 1909. Spodsbjergvej Rudkøbing. Fru Gammelholms far C. O. Christiansen var ivrig jæger.

Kunne de gamle vægge blot tale, var der mange gode historier, Jeg har desværre ikke erindre noget særligt om kroen. Som nykonfirmerede, i Gammelholms tid eller årene derefter, kom vi en sjælden gang til bal på kroen. Ellers kørte vi til Nordlangeland for at feste.

Louis C. Pinguley. Odensemuseet pensioneret i 2000, er der en numismatisk samling med en række lokale noter 1815 Finn Eli og Tommy Hugo Rasmussen er 3x tipoldebørn efter Anna Hansdatter Bay,Tranekær. Og er vel Generalens efterkommere.

Krofolk og gæstgivere på Slotsgaden: Thomas Olufsen Møller døde enken Cathrine Willumsdatter giftede sig med Henrik Hansen Stougaard i 1745, han døde og konen kort tid efter i 1756 i Tranekær , se 1756 prtk 15 pag. 361. 363 –L. Krokonens brordatter gift Cathrine Willumsdatter, der var født ca. 1729 i Nakskov blev gift 2. gang med Daniel Bülow i Tranekær/Nakskov. I Mette Kochis hus. Men hvor er det! Mette afdøde Hans Langfeldt, Koks blev gift med Oluf Olufsen Kobbersmed. der er skifte efter Mette Kochis i 1777, måske død af kopper. Hun hørte til den gamle lavadelslægt Sviin, men efterlader sig ingen børn. Gad vide om hun og manden havde fået huset af Hr. Greven på særlige vilkår, da de havde tjent ham i længere tid, noget kunne tyde på at Langfeldt kok på Slottet. Der er ellers fæstebreve både på Henrik Hansen Stougaard, Oluf Kobbersmed i 1768 og Frederik Johan Kaas i 1770.

Skomager antagelig fra Svendborg Frederik Johan Kaas får fæste af gæstgiverstedet i 1770. Det må så være Mette Kochis hus. Kaas ses i F.T. 1787 fam 20, enken 1801 i fam 41. Men hvor var det! Flere husbeboere er der usikkerhed om, det samme gælder enke Cathrine Caspers hus efter 1816. Hvilke 3 huse kan der være tale om!

København, Hof & Militæretaten, Kongens Regiments 8. Musketerkompagnis Kaserne i Sølvgade: Friederich Reichman, på 26 år, ugift, musketer. Ikke søgt ham i F.T. 1801.

N.B. Ved Sigismund Heins dåb den 22. juli 1821 fik han af tjener på Slottet Frederik Anthony på Slottet foræret en gammel bibel, Fr. III 1663, den findes i dag på Egeskov slot. I den er vist nævnt dens tidligere ejere!

Find vej

1. Dine cookie settings
Funktionelle cookies, marketing og tracking
Cookies der giver os mulighed for at analysere webstedets anvendelse, så vi kan måle og forbedre ydelsen, og cookies der bruges af reklameselskaber eller annoncerende selskaber til at slå annoncer op, som er relevante for dine interesser.
 Alle

Nødvendige cookies
Cookies der er nødvendige for sidens funktionalitet.
 Nødvendige


2. Dette website anvender cookies

En cookie er en lille tekst-fil, som vi gemmer på din computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende computeren.
En cookie indeholder kun tekst, er ikke et program og indeholder ikke virus.

3. Formål med cookies på vores website:
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Cookies hjælper os desuden med at få overblik over dit besøg på hjemmesiden, så vi løbende kan optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Cookies husker f.eks., hvad du har lagt i en eventuel indkøbskurv, om du tidligere har besøgt siden, om du er logget ind og hvilket sprog og valuta, du gerne vil have vist på hjemmesiden. Vi bruger også cookies til at målrette vores annoncer over for dig på andre hjemmesider. Helt overordnet anvendes cookies således som del af vores service til at vise indhold, der er så relevant som muligt for dig.

4. Sådan sletter eller blokerer du for cookies i din browser
minecookies.org/cookiehandtering


5. Liste over brugte cookies:
NavnFormålUdbyderUdløber

Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og annoncer, til at vise dig funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik.
Vi deler også oplysninger om din brug af vores website med vores partnere inden for sociale medier, annonceringspartnere og analysepartnere. Få flere oplysninger

OK Læs mere